12/6 - 2017

15 timer gammel - og nu med navn: NACHOS BYAGER - for han er en lille lækkerbidsken og meget charmerende med al sin farvelade. Det har været en anstrengende dag, når man både har fået navn, masser af kram og luftetur i blæsevejr. Så, barnet er ualmindelig træt nu, og ved endnu helt, hvad vej man skal vende hovedet, når man sover💤

  

12/6 - 2017

Hingsteføl (pony) født i nat kl 03.20 e. FS Numero Uno og St.Pr.Scarlett ❤

  

9/6 - 2017

Cavaletis træning med 5 årige PINA COLADA BYAGER (Sarkozy x Michelangelo x Davignon I). Det er sjovt - og utrolig gavnligt for styrke og smidighed🙂

18/5 - 2017

Forår, sol og dejlig udendørs træning. Her ses vores hoppe Pina Colada Byager e. Sarkozy x Michelangelo x Davignon f. 30/6 - 2012 og vores 16 årige datter Ida ♥ 

15/5 - 2017

17 dage gammel i dag og han indfrier alle vores forventninger (og mere til). Vi kan kigge på ham i timevis. Hvor bliver man bare glad og stolt som avler, når resultatet er som her. 
IBIZKUS BYAGER hingsteføl e. Asgard's Ibiza x BH Hotline x Alabaster. 

13/5 - 2017

Hingsteføl IBIZKUS BYAGER - 14 dage gammel. (ASGARD'S IBIZA x B.H.HOTLINE x ALABASTER) Foto: Mikala Bagge. 

2/5 - 2017

IBIZKUS BYAGER f. 28/4-17 (Asgard's Ibiza x Hotline x Alabaster). Her er han nu 4 dage gammel, og har allerede charmeret sig ind på alle med sit ualmindelige betagende sind ❤ 

29/4 - 2017

IBIZKUS BYAGER, f. 28.04.2017 e. Asgard's Ibiza og Havanna Byager (Hotline x Alabaster x Pik Bube I). Han er her 16 timer gammel og ude i den friske luft for første gang, da vejret efter 20 mm regn omsider viste sig fra den pæne side. Vi er meget glade for ham - og det er mor Havanna også. 

28/4 - 2017

Fredag d. 28/4 blev vores skønne hoppe Havanna Byager (Hotline/Alabaster/Pik Bube I) mor til et længeventet hingsteføl e. Ibiza. Havanna er gået 21 dage over termin, men det har i den grad været ventetiden værd! Vi er meget tilfredse med ham :) 

22/11 - 2016

Det var en stor fornøjelse at se den unge hingst ASGARD'S IBIZA i Vechta i år. Han er i vores øjne en "stjerne" i svøb. Vi glæder os så meget til at se vores kommende føl efter ham, på vore smukke HAVANNA BYAGER (Hotline/Alabaster/Pik Bube I).

29/10 - 2016

4-årige Vb.Pr. ANIARA BYAGER (Fürstenball/Alabaster/Pik Bube I) er igen under rytter, efter at hendes dejlige hoppeføl ATHENA BYAGER e. Buckingham er vænnet fra. ANIARA blev sidste år kåret i Oldenburger Verband med Verbandspræmie efter kun 6 uger under rytter. Hun kom ikke i fol i år, og derfor er vi nu begyndt at ride hende igen. 

Hun er en rigtig dejlig dressurmodel, velgående og nem at have med at gøre. Vi glæder os til at se hendes videre udvikling. Tak Tina Bjørk for det fine arbejde. 

26/9 - 2016

HALLA BYAGER og Freja Kruize startede LA5, ved HHR's dressurstævne i lørdags. De vandt klassen med flotte 71,5 procent. Stort tillykke til Freja. 

28/7 - 2016

2 som er glade for hinanden😊 Ida og 4 årige Vb.Pr. Pina Colada Byager. 

28/7 - 2016

St.Pr.St. PARMA BYAGER f. 2003 (Soprano x Davignon I x Pik König) er netop udnævnt til Elite hoppe i det Tyske Oldenburger forbund. 

Et stort tillykke til hendes ejere J2L Dressage Horses med denne udnævnelse og de flotte avlsresultater med PARMA BYAGER. Hendes datter J2L PRIMA DONNA (e. Charmeur) er i år blevet kåret med St.Pr. og har været til Eliteskue i Rastede. PARMA har i 2016 fået et meget lovende hingsteføl J2L CALVADOS (e. Charmeur) der blev Præmieføl i det Tyske Oldenburger forbund.

11/7 - 2016

En rigtig dejlig nyhed.

St.Pr.St. SCARLETT er konstateret drægtig med Bundeschampionats vinderen FS NUMERO UNO.

Vi håber, at det lykkedes at få en datter,  som kan føre slægten videre.  

5/6 - 2016

18 årige RDH MONDIVA BYAGER strålede om kap med solen, på Roskilde Dyrskue. Hun stillede med afkoms samling og opnåede flotte 23 point.
Det er hendes ejer Tina Andersen, Østergaard, Søllested der har avlet de 3 afkom som var: ØSTERGAARDENS MIDTNIGHT, f. 2011 (e. Fassbinder), ØSTERGAARDENS MOVE IT, f. 2012 (e. Aston Martin) og ØSTERGAARDENS MO JO, f. 2013 (e. Don Olymbrio. Førstnævnte MIDTNIGHT vandt tillige gangarts klassen med bla. 9 i trav. MONDIVA opnåede her en flot 3. plads.
MONDIVA BYAGER er født i 1998 og er efter Ragazzo og vores Elitehoppe MONIKA DYBVADHOLM. Vi har selv fået 4 afkom efter MONDIVA. Vi solgte hende i efteråret 2005.
Vi ønsker Tina Andersen et stort tillykke med det flotte resultat. Dejligt at se MONDIVA i så flot form.  

3/6 - 2016

Stort tillykke til J2L Dressage i Belgien, der er tildelt Staatspræmie for deres 4 års hoppe J2L PRIMADONNA ved kåringen i Oldenburger Verband. 

J2L PRIMADONNA er efter St.Pr.St. PARMA BYAGER f. 2003 ( e. SOPRANO  - u. PAPRIKA e. DAVIGNON / PIK KÔNIG). 

St.Pr.St. PARMA BYAGER fremstillede vi til kåring i Oldenburger Verband i 2006, hvor hun fik tildelt Staatspræmie, blev udtaget til Eliteskuet i Rastede og efterfølgende blev solgt på Eliteauktionen i Vechta.

J2L Dressage er naturligvis meget glade og stolte over deres PRIMADONNA, og det er vi også. Det er en stor glæde for os, at St.Pr.St. PARMA BYAGER er så succesrig avlshoppe i Belgien. 

Vi har 2 hopper på stutteriet ud af samme hoppestamme, nemlig Vb.Pr.St. PINA COLADA BYAGER BYAGER f. 2012 (e. Sarkozy/Davignon/Pik König ) og PAELLA BYAGER f. 2014 (e. Franklin/Davignon/Pik König) 

31/5 - 2016

Årgang 2017 er på vej.

HAVANNA BYAGER (Hotline x Alabaster x Pik Bube I) er i fol med den unge hingst IBIZA (Desperado x Jazz x Contango).
IBIZA så vi ved Oldenburger kåringen i Vechta, November 2015, hvor han tiltalte os meget. Efter at have set ham under rytter her i foråret, er vi ikke blevet mindre begejstrede for denne smukke, ædle og særdeles velgående hingst. Vi glæder os til at se resultatet af denne kombination.
HAVANNA BYAGER har termin d. 6. april 2017.

1/5 - 2016

Endnu et flot resultat af vores opdræt i denne weekend! Denne gang fra Tyskland, hvor BALOO BYAGER f. 2009 (Hilkens Black Delight - St. Pr.St. Scarlett) var til stævne i går i Wagenfeld. Det blev til en flot sejr i dressur klasse L'. Stort tillykke til hans rytter Philly Roberts og hans ejere Fam.  Schwierking, Tyskland 🙂 

30/4 - 2016

Så gjorde de det igen !
HALLA BYAGER og hendes ejer Freja Kruize vandt LA4 med flotte 75% ved stævnet i Bernstorffsparken. Det var første udendørs stævne i år.
Stort tillykke herfra til Freja. Det er en fornøjelse at se, hvordan du målrettet - men stille og roligt - uddanner HALLA, og udvikler det store potentiale, der er i hende.
For os som avlere, handler det om at finde det rigtige match Freja og HALLA er det perfekte match.

28/2 - 2016

Så har BALOO BYAGER (e. HILKENS BLACK DELIGHT) og hans rytter Philly Roberts været til stævne i Tyskland og blev placeret som nr. 2 i L* med en score på 8,0. Stort tillykke 👍 

27/4 - 2016

HALLA BYAGER f. 09 e. Hotline - St.Pr.St. Alikantje (Alabaster x Pik Bube I) træner flittigt med sin dygtige ejer Freja Kruize.
Parret har i 2015 haft særdeles flotte resultater i L-dressur og er nu ved at være klar til M- klasserne. Hjemme på Stutteriet har vi to søstre til HALLA, nemlig HAVANNA BYAGER f. 08 (e. Hotline) og Vb.Pr.St.ANIARA BYAGER f. 12 (e. Fürstenball). HALLA og HAVANNA har også en helbror, nemlig HERTZREGENT f. 07, som er uddannet til S-dressur hos Helgstrand Dressage og nu rides af polsk rytter. 

18/4 - 2016

Nyt fra Belgien: Den smukke 4 årige "J2L PRIMA DONNA" efter Chagall og St. Pr. St. PARMA BYAGER (Soprano x Davignon I x Pik König) viser fremragende kvaliteter under rytter og har allerede sejr og topplacering i 4 års dressur klasser. Stort tillykke til J2L Dressage Horses, som har avlet/opdrættet denne skønne hoppe👏 Dejligt, når "vores" heste bringer glæde hos deres ejere 🙂 

13/4 - 2016

ATHENA BYAGER - 10 dage gammel

10/4 - 2016

Talentfulde HALLA BYAGER (Hotline x Alabaster x Pik Bube I) har i dag indledt stævne året 2016 på smukkeste vis. Det blev nemlig til en flot 1. plads i LA4 (og det endda med et par skønhedsfejl, så som changement i galop, som HALLA lige må vente lidt med endnu). Stort tillykke til HALLA'S ejer og rytter Freja Kruize med det flotte resultat i dag.......det bekræfter den flittige og dygtige uddannelse af HALLA sammen med berider Martin Holfelt 🙂 

5/4 - 2016

Nyt fra Holland! Vi har modtaget billeder af denne charmerende fuks 3-års hoppe, som er efter SLIBOWITZ BYAGER (mf. Friedensfürst). (Det er Slibowitz, der pryder vores cover og profil billede). SLIBOWITZ BYAGER (Sarkozy x Michelangelo x Davignon) er født i 2009 og blev i 2011 kåret som Præmiehingst med Sølvmedalje i Vechta. Vi solgte ham via Auktionen til Belgien, hvor han virkede et år som avlshingst under navnet Sacci. Han er efterfølgende solgt som dressurhest til Holland, hvor han igen bærer sit fødenavn Slibowitz Byager. Vi er så heldige, at have jævnlig kontakt med hans ejer, som er meget glad for ham. Hjemme har vi en helsøster til Slibowitz, nemlig Pina Colada Byager.

3/4 - 2016

Hils på vores nyeste medlem af familien. Dejligt hoppe føl født kl 21 den 3.4. Mor er Vb. Pr. St. ANIARA BYAGER (Fürstenball /Alabaster). Far er BUCKINGHAM (Bordeaux /Rosseau). Det er Aniara's første føl, og det lover godt for fremtiden 🙂 

1/2 - 2016

Om kun 7 uger skal vi have føl😊 Vores smukke 4 års Vb. Pr. St. ANIARA BYAGER (Fürsten Ball / Alabaster / Pik Bube I) venter sit første føl, som er efter den meget lovende unghingst BUCKINGHAM (Bordeaux /Rosseau). Vi glæder os så meget til at se resultatet! Vi havde fornøjelsen af, at se Buckingham fremvist under rytter ved hingstekåringen i Vechta i November, og vores forventninger til ham blev ikke mindre - han efterlod et meget overbevisende indtryk. 

31/1 - 2016

I vores løsdrift har vi 7 dejlige 2-års hingsteplage: 
ZEN ROYAL HORSENÆS e. Zack/Michelino/ Diamond. SUAN e. Sezuan/Romanov/Rambo. BOUNTY BARISTA e. Zack/Don Schufro/Bajazzo XX. ZISOLA e. Zack/Come Back II/Finer Stern. GAINSBOROUGH e. Sezuan/Michelangelo/Wörth. ESTHER DES COUPEAUX (Kaldes Carl 😃) e. Don Juan De Hus/Gribaldi/Perkunos. ZADRIANO BYAGER e. Zatchmo/Hotline/Alabaster.
Sidstnævnte er vores egen, de øvrige er opstaldet for kunder. Det er sjovt at følge deres udvikling fra føl, til nu hvor de begynder at vise deres potentiale som dejlige rideheste (måske gemmer der sig også en kommende avlshingst i flokken). 

30/1 - 2016

ZADRIANO BYAGER, hingst f. 24.06.14. (Zatchmo x Hotline x Alabaster x Pik Bube I). Vi glæder os til at se ham uden "vinterfrakken" 

14/12 - 2015

Freja Kruize og HALLA BYAGER (Hotline x Alabaster x Pik Bube I) afsluttede året på fornem vis, med en flot sejr i LA4 med 73 procent. Stort tillykke til Freja - det lover godt for den kommende sæson. 

5/12 - 2015

PRIMAVERA BYAGER (Franziskus x Michelangelo xDavignon) er solgt .
Det har ikke være nogen helt nem beslutning at sælge Primavera. Hun har, fra hun blev født for 2,5 år siden , haft en helt særlig plads i vores hjerter - og var tiltænkt en fremtid hos os, i vores kollektion af avlshopper. Men........med Primavera's helt overbevisende kvaliteter som dressurhest, giver det rigtig god mening, at hun får de bedste muligheder for at udvikle disse. Vi synes, at vi nu har fundet det helt rigtige match, idet Primavera's nye ejer er den meget dygtige og erfarne dressurrytter Linda Pfingstl Aasted.
Vi ved, at Primavera får de optimale vilkår i sin uddannelse og vil blive passet som en sand prinsesse hos Linda. Vi føler os meget priviligerede over, at to af vores unge heste - nemlig Primavera Byager og Himalaya Byager - nu får en fælles fremtid i stalden på "Havegaard" , hos så kompetent en rytter. Stort tillykke til Linda - vi glæder os utrolig meget til at følge jer fremover.

13/11 - 2015

HIMALAYA BYAGER SOLGT. Dette fantastisk dejlige hoppeføl - som er sin far Fürsten-Look's udtrykte billede - er solgt til den succesfulde dressurrytter Linda Pfingstl Aasted. Himalaya Byager er avlet på præstations blod. Hendes far Fürsten-Look og farfar Fürstenball, er begge vindere af Bundeschampionatet. Hendes mor Havanna Byager er efter den internationale Grand Prix hest BH Hotline. Havanna Byager's mormor og morfar er også Bundeschampionats vindere. Det er os en stor glæde, at en så dygtig og erfaren rytter som Linda, har valgt at investere i vores hoppeføl. Stort tillykke til Linda - vi glæder os rigtig meget til at følge jer i fremtiden😊 (videoen er filmet, da hun var 3 mdr. gammel)

7/11 - 2015

Efter at de unge heste har været på døgnfold siden 1. Maj, er de nu på stald om natten igen. Vi har benyttet anledningen til at introducere vores 2 års PRIMAVERA BYAGER (Franziskus/Michelangelo/Davignon) lidt til det kommende voksenliv, ved at lægge gjord, trense og gamacher på og longere hende lidt. Hun har nu prøvet det 4 gange og hun opfører sig eksemplarisk. Også i dag, hvor alle vennerne blev ude på folden, da vi tog hende ind i en helt tom stald. Tid til alene hygge - helt tryg og rolig. Good girl❤️ 

11/10 - 2015

Stor dag i dag😊 For første gang er vores 15 årige datter Ida selv på ryggen af vores 3 årige Vb.Pr.St. PINA COLADA BYAGER (Sarkozy/Michelangelo/Davignon). 

29/9 - 2015

Vores dejlige 1-års hoppe PAELLA BYAGER født 13. juni 2014. Hun er efter UVM finalehingsten FRANKLIN, der lige har vundet mellemrunden i 6 års championatet Vest med 9,64 i snit. PAELLA'S mor er PINJE BYAGER (Michelangelo / Davignon / Pik König). PINJE er også mor til SLIBOWITZ BYAGER (e. Sarkozy) som blev udnævnt til Præmiehingst ved Oldenburger kåringen i Vechta 2011, samt dennes helsøster PINA COLADA BYAGER, der ved sadelkåring i år i opnåede Verbandsprämie. PINJE BYAGER er ydermere mor til vores lovende 2-års hoppe PRIMAVERA BYAGER (e Franziskus). 

22/9 - 2015

Vores 2-års hoppe PRIMAVERA BYAGER går normalt på døgnfold med sine venner. I dag var der foldskifte, og vi benyttede lejligheden til at se hende bevæge sig i longe.
Vi er meget glade for hende!

30/8 - 2015

En særdeles flot stævne weekend for HALLA BYAGER (Hotline/Alabaster/Pik Bube I) og Freja Kruize ved stævnet i Ballerup Rideklub.
I går debuterede de i LA4 og det blev til en flot 1. plads. I dag blev det til en flot 4. plads, også i en LA4.
Freja og HALLA BYAGER er dermed kvalificeret til Sjællands Mesterskabet , som finder sted den 3. - 4. oktober i Hvalsø Rideklub.

4/8 - 2015

Foto: Horsenews.dk

Denne smukke pige HIMALAYA BYAGER (Fürsten-Look/Hotline/Alabaster) var også til følbedømmelse i går hos Oldenburger Verband, der blev afviklet i de flotte omgivelser hos HP Horses. Himalaya var desværre noget trykket af situationen og fik ikke vist det bevægelses potentiale, som vi har set hjemme. Sådan er det med små føl unger..... man kan ikke være i hopla hver dag.
Men super dejlig er hun - og hun fik også masser af ros med på vejen. 

17/7 - 2015

Whuuhuuu - NEMO BYAGER f. 22.6.2015 skal være storebror!. Hans mor St.Pr.St. SCARLETT er igen drægtig v. FS Numero Uno og har termin 1.6.2016.
Vi håber så meget, at det er en lillesøster der er på vej 🙂

12/7 - 2015

Yndige HIMALAYA BYAGER fylder 1 mdr. i dag!. Far: Fürsten-Look - Mor: Havanna Byager (Hotline/Alabaster) 🙂

8/7 - 2015

Jubii....i dag er vores dejlige HAVANNA BYAGER (Hotline/Alabaster/Pik Bube) scannet drægtig ved Fürsten-Look.
Hun blev insemineret herhjemme i følbrunsten (på 8. dg.) - skønt, når det går så nemt og ukompliceret. Hun har et helt vidunderligt hoppeføl fra i år efter Fürsten-Look, så vi var ikke i tvivl om, at det skulle være samme kombination igen.
Her er et par billeder af hende. Et med rytter som 4 års, da hun netop var blevet redet til ....og et som 5 års fra kåring i Oldenburger Zucht Verband, hvor hun blev kåret med 9 i type.
HAVANNA BYAGER er stambogsført i Hannoveraner Verband, også her blev hun kåret med 9 i type, da hun var 3 år.  

28/6 - 2015

Lidt billeder fra i dag, af vores vores skønne og charmerende pony hingste føl f. 22. juni 2015 efter Bundeschampionats vinderen FS NUMERO UNO og St.Pr.St. SCARLETT.
Smukke SCARLETT har igen bragt en lille guldklump til verden og vi er bare så glade for ham.
Han har endnu ikke fået navn, så hvis nogen har et godt forslag til et "N" navn, så sig endelig til 🙂

22/6 - 2015

Endelig - 26 dage over tiden - er vores skønne St.Pr.St. SCARLETT nedkommet med et velskabt palomino farvet hingsteføl efter FS Numero Uno. Han er kvik og allerede i mælkebaren❤️ 

20/6 - 2015

Dejlige HIMALAYA BYAGER e. Fürsten Look - Havanna Byager (Hotline/Alabaster/Pik Bube) er nu 8 dage gammel.
Vi er rigtig glade for dette smukke og ædle hoppe føl.
Valget har derfor ikke været svært - og vi har i dag insemineret Havanna ved Fürsten-Look igen. 
Så er det bare med at krydse fingre 🙂 

18/6 - 2015

Venter, venter, venter...... SCARLETT er nu gået 21. dg. over tiden. Vi er ved at være lidt utålmodige, men "Dronningen" ser ud til at være helt rolig og have masser af tid 🙂

17/6 - 2015

PINA COLADA BYAGER efter Sarkozy - Pinje Byager var vores anden hest der i dag opnåede Verbandsprämie i det tyske Oldenburger Verband. Vi er rigtig glade for den udvikling PINA COLADA har været igennem, hun er endnu noget ufærdig og stadig i vækst, men viser særdeles lovende momenter som ridehest. PINA COLADA holder nu ferie sammen med Aniara, og venter føl efter Fürsten-Look i April 2016. Tusinde tak til Wicki Meilstrup Nielsen og Tonni Nielsen, for flot klargøring og fremvisning 🙂 

17/6 - 2015

ANIARA BYAGER e. Fürstenball - St. Pr. St. Alikantje opnåede i dag Verbandsprämie, ved kåringen i Det Tyske Oldenburger Verband. Hun aflagde en god rideprøve, og dommerne var meget begejstrede for hendes smukke ydre. ANIARA BYAGER der først fylder 3 år i Juli, er nu hjemme igen på velfortjent ferie, og vi glæder os til hendes føl efter Buckingham, der forventes i Marts 2016. Tusinde tak til Stutteri Springborg, og Frederico Mexia for flot klargøring og fremvisning. 

17/6 - 2015

Dejlig dag i dag! Vores to 3-års hopper ANIARA BYAGER og PINA COLADA BYAGER, har været til kåring/rideprøve i det Tyske Oldenburger Verband. Begge hopper blev præmieret med Verbandsprämie. 

14/6 - 2015

Vores smukke, charmerende hoppeføl HIMALAYA BYAGER født d. 12. juni 2015. Far er Fürsten Look, mor Havanna Byager (Hotline x Alabaster x Pik Bube I). Vi er meget glade for hende!

31/5 - 2015

Vores 3-års hoppe PINA COLADA BYAGER e. Sarkozy og Pinje Byager har nu været redet i 8 uger. Hun udvikler sig fantastisk godt, og vi glæder os til at hun d. 17 juni skal fremstilles til sadelkåring i det Tyske Oldenburger Verband. 

PINA COLADA BYAGER - som er helsøster til Præmiehingsten SLIBOWITZ BYAGER - er drægtig ved Fürsten Look og har termin 10. april 2016. 

Tusind tak til Wicki Meilstrup Nielsen og Tonni Nielsen for det flotte arbejde med hende. 

26/5 - 2015

Dagens gode nyhed - vores 3 års hoppe PINA COLADA BYAGER (Sarkozy x Michelangelo x Davignon I) er i dag scannet drægtig med skønne Fürsten Look 🙂

25/5 - 2015

Halla Byager f. 2009 (Hotline z Alabaster x Pik Bube I) fortsætter den gode udvikling med Freja Kruize. Ekvipagen opnåede en flot 2. plads i LA2 ved stævnet i Ringsted Rideklub Søndag d. 24.5. 

Også en anden hest med Byager isæt gjorde god figur i denne klasse. Nemlig Svendbjergs Han Solo f. 2007 (e. His Higness) redet af Lene Bæk Hansen, der fik en 4. plads i klassen. Mor til Svendbjergs Han Solo er Pistacie Byager (Regazzoni x Davignon I x Pik König). PISTACIE BYAGER er født i 1999 og vi solgte hende i 2003 til Stutteri Svendsbjerg v. Eva Kannegaard. 

Tillykke til begge ekvipager - og til Stutteri Svendbjerg med avlsarbejdet.

24/5 - 2015

MINNELLI BYAGER er udtaget til DM i dressur for para-ryttere. 

Stort tillykke til Lonnie Holmegaard Guldfrø, der med MINNELLI BYAGER er udtaget til DM i dressur for para-ryttere på Broholm Gods. Lonnie trænes af Lena Grønnemose, der også er ejer af MINNELLI. Lena har opnået mange sejre og placeringer på hende i M-dressur og således lagt en fremragende uddannelse i hesten. 

MINNELLI BYAGER er født i 2002 og er sidste datter efter vores Elite- og Sølvmedaljehoppe MONIKA DYBVADHOLM (1983-2003). Far til MINNELLI er RICCIONE e. Reggazioni x Arogno. 

Lonnie holmegaard Gulfrø har kvalificeret endnu en hest til dette mesterskab, nemlig Ravissante e. Riccione, også denne ekvipage trænes af Lena Grønnemose. 

Fantastisk flot præstation af Lonnie og Team Grønnemose. Det er en fornøjelse som avler at opleve, at "vores" hest giver så stor rytterglæde. 

17/5 - 2015

Igen en meget flot præstation af HALLA BYAGER f. 2009 e. Hotline x Alabaster x Pik Bube I, og Freja Kruize. Ved dressurstævnet i Hvalsø Rideklub blev det til en flot 2. plads i LA2. Stort tillykke til Freja - det er som avler en fornøjelse at følge jeres udvikling 🙂 HALLA BYAGER er helsøster til vores avlshoppe HAVANNA BYAGER, der venter føl d. 1/6 efter hingsten Fürsten Look. 

17/5 - 2015

Tillykke med 1. pladsen i LB2 til PHILIPA BYAGER e. San Remo x Münchhausen x Davignon I, og Frida Lindskov Stang ved dressurstævnet i Glostrup Rideklub. PHILIPA BYAGER er født i 2005, og blev solgt fra Stutteriet i 2010. Hun har primært fungeret som avlshoppe.....dejligt at se, at hun nu også kan bringe glæde som ridehest. 

8/4 - 2015

Vi er startet nedtællingen til at vores fantastiske ponyhoppe St. Pr. St. SCARLETT skal fole i slutningen af maj måned. Hun har i de seneste år været ride pony for vores datter Ida, men er nu udelukkende avlshoppe. Hun er 20 år, men tror selv at hun er 3, og er super frisk. Hendes mor rundede de 30 år, så vi håber at SCARLETT følger i hendes spor. 

SCARLETT venter føl efter Bundechampionat vinderen FS NUMMERO UNO... Vi håber at hun laver en ny guldpony ligesom BALOO BYAGER (måske håber vi mest på et hoppeføl, så generationen er sikret) 🙂

5/4 - 2015

PINA COLADA BYAGER e. Sarkozy x Michelangelo x Davignon I. Født i 2012, og er netop sat i tilridning. I Torsdags besøgte vi hende, og fik fornøjelsen af at se hende bære rytter for første gang. Det tog hun rigtig fint, og vi har kun roser til Tonni Nielsen og Wicky Meilstrup, som gør et fremragende arbejde med de unge heste. 

PINA COLADA BYAGER er helsøster til SLIBOWITZ BYAGER som i 2011, blev Præmiehingst (1d) og tildelt opdrætter medalje i sølv ved Oldenburger Verbands hingstekåring i Vechta. PINA COLADA BYAGER stilles til sadelkåring i Oldenburger Verband hos HP Horses i Juni 2015.

16/3 - 2015

I weekenden har HALLA BYAGER og Freja Kruize været til stævne på Heslegård. Lørdag blev det til 66,481% i en LA1, og søndag blev det til 72,587% i deres første LA2. Søndagens resultat endte ud med en 2. plads ud af 21 starter. Det var begge nogle super flotte resultater, og vi er meget stolte af dem!

7/1 - 2015

Tillykke til Freja og HALLA BYAGER med en flot 4. plads, i LA1 ved stævnet i Holte Rideklub i dag. De opnåede 68,889%, det var kun anden gang de startede stævne. Sikke en flot præstation!

4/1 - 2015

I dag har HALLA og Freja Kruize startet deres første stævne sammen. Det blev til 68,704% i en LA1, og en flot 6. plads ud af 26 starter. HALLA tog tingene helt med ro, og de red et meget flot program! Vi ønsker dem stort tillykke, og glæder os meget til at se dem på banerne igen! 🙂

6/12 - 2014

Føllene er nu taget fra og kommet i "børnehave". Vi har selv 2 stk. - de 4 øvrige kom i søndags, og skal gå her de næste par år. De har fundet godt sammen, der er dejlig ro i flokken og de har glæde af hinandens selskab. I dag nød de det skønne december vejr med både sol og blå himmel! 🙂

2/11 - 2014

Så blev HALLA BYAGER solgt til Freja Kruize. Freja har reder HALLA siden starten af 2014 og har gjort et super godt arbejde! Vi ønsker dem alt held og lykke i fremtiden, og glæder os meget til at se dem på stævnebanerne! 🙂

PAELLA BYAGER

På videoen ses PAELLA BYAGER fra følskuet i Det Tyske Oldenburger Verband 11/8 2014. Video er taget og redigeret af LISA MUNCH HOLST - HESTEJOURNALISTEN.

12/8 - 2014

Mandag d. 11. August var vi til følskue i Det Tyske Oldenburger Verband. Vores 2 dejlige føl viste sig fra deres bedste side 🙂

PAELLA BYAGER

PAELLA BYAGER

ZADRIANO BYAGER

ZADRIANO BYAGER