ZADRIANO BYAGER

TIL SALG !

ZADRIANO BYAGER er født d. 24. juni 2014. Han er første afkom efter HAVANNA BYAGER hvis far er Elite- og Grand Prix hingten B.H. HOTLINE, som er med i OL Bruttogruppen 2016.  

ZADRIANO BYAGER er en ædel, harmonisk og meget charmerende dressur model med særdeles gode gangarter og et dejligt sind. Han er kastreret primo maj 2016.  Hans søster HIMALAYA BYAGER f. 2015 (e. FÛRSTEN LOOK),  blev 4 måneder gammel solgt til Grand Prix rytter. 

ZADRIANO BYAGER's mor HAVANNA BYAGER, er helsøster til "lille-turs" hesten HERTZREGENT f. 2007 samt HALLA BYAGER f. 2009, der er lovende dressurhest med flotte resultater i L-dressur og forventes at debutere i M-dressur i sidste halvår af 2016. 

Far til ZADRIANO BYAGER er B.H. ZATCHMO efter B.H. ZACK, som har avlet et utal af præstations stærke heste, bla. den dobbelte UVM vinder SEZUAN. B.H. ZATCHMO's mor er helsøster til B.H. DON SCHUFRO. B.H. ZATCHMO blev Præmiehingst i Dansk Varmblod i 2012 og opnåede 872,5 point i 35-dages testen. B.H. ZATCHMO er vinder af Dansk Ride Forbunds championat for ungheste kvalifikation med 9,30 point,  samt vinder af gangartsklasse til hingstekåring i Herning 2014, hvor han bl.a fik 10 for ridelighed og galop. 

PAELLA BYAGER

PAELLA BYAGER f. 13/6 -  2014

Rød hoppe e. FRANKLIN & PINJE BYAGER.

PAELLA er vores sidste afkom efter PINJE BYAGER (se tidligere avlshopper - http://www.stutteribyager.dk/427509404)  

Far er fløjhingst og materialprøvevinder FRANKLIN, der under Severo Jurado Lopez, Helgstrand Dressage var i finalen for 5-års heste ved UVM i Verden, Tyskland 2015. 

PAELLA BYAGER er halvsøster til Præmiehingsten SLIBOWITZ BYAGER f. 2009 (e. Sarkozy) og Vb.Pr.St. PINA COLADA BYAGER f. 2012 (e. Sarkozy) som er avlshoppe på stutteriet.

PAELLA BYAGER er en hoppe, vi har store forventninger til. Hun har det smukkeste udtryk man kan tænke sig - hun er ædel, vellinieret og med stor bevægelseskapacitet. Det er vores forventning, at PAELLA BYAGER skal være fremtidig avlshoppe på stutteriet og hun bliver fremstillet til kåring i Verband des Züchter des Oldenburger Pferdes i 2017.