St.Pr.St. SCARLETT 1995 - 2018

St.Pr.St. SCARLETT 1995 - 2018
I dag har vi sagt farvel til vores vidunderlige pony Scarlett
En tung og meget svær beslutning - men en rigtig beslutning. Scarlett har i den seneste tid desværre har haft det rigtig dårligt, og det var tid til at give hende fred.
Scarlett var hele familiens pony - og ganske særlig en af slagsen. Hun var en ener, med sin helt særlige karisma, smukke farve og charmerende udstråling, Tillige var hun en strålende dressurpony og fantastisk avlshoppe, som har givet os nogle skønne føl. 
Nogle heste kommer helt ind under huden på en - sådan en var Scarlett - .ikke bare en pony, men et kært medlem af familien.
Tak Scarlett, vi vil aldrig glemme dig.