HAVANNA BYAGER

HAVANNA BYAGER er født den 22.5.2008. Hun måler 168 cm. i stang og er en yderst ædel og elegant hoppe med et fremragende bevægelsesforløb. Hun er en hoppe med ”ild i poterne” og viste under rytter særdeles lovende kvaliteter.  HAVANNA BYAGER var som 4 års i Tyskland for at deltage i kåring/brugsprøve.  Desværre kom hun under træningsopholdet alvorligt til skade efter et fald på hårdt underlag og planerne om deltagelse i brugsprøve måtte indstille. HAVANNA BYAGER er kåret i Hovedstambogen i såvel Hannoveraner Verband og i Verband der Züchter des Oldenburger Pferdes - i begge forbund med fremragende beskrivelse med bl.a. 9 i type.

HAVANNA BYAGER er ud af en særdeles anerkendt og velkonsolideret hoppestamme.  Hendes mor er St. Pr. St. ALIKANTJE, som købte vi hos Fam. Baumgart, Verden, Tyskland.  St. Pr. St. ALIKANTJE aflagde en ride prøve i Hannover med 8 i gennemsnit og hun har givet nogle særdeles gode afkom.  HAVANNA BYAGER har 2 helsøskende, nemlig S-dressurhesten HERTZREGENT f. 2007 og HALLA BYAGER f. 2009, som har særdeles flotte resultater i L - dressur og nu som 7 års skal debutere i M dressur.  Sidst, men ikke mindst, er HAVANNA’s halvsøster Verb. Pr. St. ANIARTA BYAGER f. 2012 (e. Fürstenball) s0m er avlshoppe hos os.

HAVANNA’s mormor er St. Pr. St. PIKANTJE, der som 3-års vandt Bundeschampionatet i dressur og ved flere skuer - både i Tyskland og udlandet - har stået på fløjen og repræsenteret Hannoveraner Forbundet på bedste vis.  St. Pr. St. PIKANTJE har i sin avlskarrierer fået 16 føl på 20 år. 

Oldemor er St. Pr. St.  LOMBARDEI, der er stamhoppe på Familien Baumgarts stutteri i Verden.

Morfar til HAVANNA BYAGER er ALABASTER. Han vandt som 3-års Bundeschampionatet i dressur og har markeret sig særdeles godt som avlshingst hingst – som far til Grand Prix hesten APACHE OLD under Isabell Werth og avlshingsten ABANOS og som morfar til tophingsten DONNERBALL, der under Holga Finken har vist stort talent for dressur og blev nr. 2 til VM for ungheste 2005.

Far til HAVANNA BYAGER er Elitehingsten HOTLINE. Denne hingst har allerede bevist sit værd som international dressurhest og som avlshingst. Han var Fløjhingst ved Hannoveraner kåringen 2005 og en suveræn materialprøvevinder i Schlickau, hvor han med bl.a. to 10-taller fra fremmedrytter endte med et dressur index på 149,28.  I 2015 havde HOTLINE topplaceringer i Grand Prix og var nr. 7 til World Cup kvalifikationen.  HOTLINE er i Danmarks bruttotruppe mod de Olympiske Lege i Rio 2016.  I Tyskland og Holland er der mange HOTLINE afkom der gør sig gældende i ”lille tur” og i Grand Prix-klasserne. Også i Danmark er der mange HOTLINE afkom der markere sig stærkt, bl.a. årets hoppe i Dansk Varmblod 2010, der er undervejs i Grand Prix.  

I HAVANNA BYAGER’s hoppestamme er en række af fremragende afkom. Sportsheste som WELTMAUS (e. Weltmeyer) under Victoria Max Theurer, Østrig samt ALLERBESTE (e. Alabaster), der flere gange er placeret i Bundeschampionatet under Hannes Baumgart. Også på den avlsmæssige side har stammen markeret sig – bl.a. med 5 kårede hingste herunder WELTREGENT H (e. Weltmeyer) der selv går S-dressur.

 

Afkom:

2017: IBIZKUS BYAGER, hingst e. Asgaard's Ibiza

2016: resorberet

2015: HIMALAYA BYAGER, hoppe, e. Fürsten-Look

2014: ZADRIANO BYAGER,  hingst,  e. BH Zatchmo

 

 

Stamtavle:

F: Blue Hors Hotline

FF: Hofrat

FFF: Gribaldi

FFM: Habsburg II

FM: De Nira

FMF: De Niro

FMM: Waleska

M: St.Pr. Alikantje

MF: Alabaster

MF: Akzent

MFM: Waleska

MM: St.Pr. Pikantje

MMF: Pik Bube I

MMM: St.Pr. Lombardei

Foto: Horsenews.dk

Foto: Horsenews.dk

Foto: Horsenews.dk